Indspilning
Vi hjælper gerne med at "skrue" musikken sammen, uanset om indspilningen sker "live" eller programmeret. Rene Taagehøj har som arrangør og producer mere end 25 års erfaring bag "knapperne" og gir gerne en hånd med. I AMC studiet kan Du stadig indspille analogt via Lyrec's 24 spors båndoptager og Trident's nostalgiske Series 80 pult. Ja, faktisk vælger flere og flere analoge indspilninger og ofte er begrundelsen den, at "lyden er varmere og dybere". Digital indspilning sker via Protools på Mac.
AMC Studiet har ikke de fysiske rammer til mere end 4-5 musikere samlet på en gang og anbefaler derfor større studier til større bands og orkestre. Til gengæld er de forholdvis små lokaler hyggelige og kunstnerne føler sig hjemme og mange taler om en speciel stemning og "AMC ånd" i studiet.
AMC Studie hjælper gerne med fremstilling af de færdige CD'er, uanset oplagets størrelse og vi klarer gerne fremstilling af film fra layout, evt. foto's samt NCB registrering. Vi hjælper også gerne med at undersøge mulighederne for Distribution via landsdækkende forhandlere og grossister.